Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Børnehaven

Hvem er vi? 

Børnehaven er en del af den kommunale institution Børnehuset Aavangen. Børnehaven er normeret til 80 børnehavebørn i alderen 3-6 år og ligger i de mest fantastiske omgivelser. Børnehaven består af to fløje - Rødderne og Krudtuglerne. 

Vi er et stort hus med massere plads til tumlen, leg, nærvær, hygge og fordybelse. Vores udendørsarealer byder på flere skønne legepladser, som inspirerer til motorisk udfoldelse, leg og fordybelse. Vi er så heldige at have skoven, åen og en fantastisk bålhytte lige i baghaven. Vi gør brug af naturen som læringsrum og er meget stolte af og have både det blå og det grønne flag i toppen af flagstangen.

Åbningstider:

Rødderne og Krudtuglerne åbner mandag til torsdag kl 6.30 -17.00 og fredag kl 6.30 - 16.00.

Hver dag åbner vi sammen i fællesrummet fra 6.30- 8.00, hvor vi derefter vil trække ud på fløjene. Om eftermiddagen samles vi igen kl. 16.00-17.00.

Efter efterårsferien opholder ældstegruppen fra Rødderne og Krudtuglerne sig i fællesrummet fra 8.00-16.00, hvor de arbejder med før skolefærdigheder.

En typisk dag i børnehaven ser således ud:

Kl. 06:30 Åbner vi sammen i fællesrummet, hvor du har mulighed for at spise hjemmebragt morgenmad frem til kl. 7.00

Kl. 08:00 Går vi på fløjen og leger, og der vil være mulighed for at spise formiddagsmad fra 9.00 til kl. 9.15  

Kl. 09:30 Laver vi vores formiddags aktivitet (f.eks. en tur i skoven, bål, klippe klistre, male osv.) 

Kl. 11:15 Har vi samling

Kl. 11:30 Spiser vi frokost på fløjene i to grupper 

Kl. 12.15 Leger vi på Legepladsen

Kl. 14:30 Spiser vi frugt/eftermiddagsmad (om fredagen er det kl. 13:30)

Kl. 16:00 Går vi i fællesrummet (om fredagen er det kl. 15:00)

Kl. 17:00 Lukker børnehaven (om fredagen er det kl. 16.00)

Samarbejde og værdier:

Vi arbejder i Børnehaven ud fra en overbevisning om at alle børn skal behandles forskelligt for at blive set ens.

Vi ønsker at skabe udvikling, læring og trivsel for det enkelte barn gennem en tryg og udfordrende hverdag, hvor samværet er fyldt med nærvær, omsorg og en anerkendende tilgang. Samarbejdet med forældre er baseret på en åben, ærlig og respektfuld dialog.

Hvert barn bliver tildelt en fast kontaktperson som er ansvarlig for at følge barnets udvikling, trivsel og sociale relationer samt udviklingsplan.  

Pædagogik og læringsmiljø:

Vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i dagtilbudspolitikken samt den sammenhængende børnepolitik, som er beskrevet af Rebild Kommune.

Vores pædagogiske arbejde bliver planlagt og afstemt ud fra børnenes udviklingstrin, ressourcer og behov og tager afsæt i de seks læreplanstemaer. De seks læreplanstemaer er med til at sikre, at vi kommer omkring og arbejder med hele barnets udvikling. 

Vi lægger stor vægt på en anerkendende tilgang til det enkelte barn, samt at børnenes hverdag skal være præget af tryghed, omsorg, nærværende voksne, forudsigelighed og genkendelighed. 

Vi kan tilbyde trygge rammer, hvor Jeres barns trivsel og udvikling er i centrum, og hvor der er kompetente og omsorgsfulde voksne med en bred viden omkring børns sproglige, sociale og personlige udvikling. 

Kontakt os:

Har i spørgsmål så kontakt os. I finder alle de relevante oplysninger her på siden, og står til rådighed med oplysninger omkring vores tilbud.