Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

PPR - Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Inklusion-PPR

Rebild kommunes Inklusion-PPR-team er ansat til at yde faglig vejledning til daginstitutioner og skoler, med henblik på at styrke arbejdet med inkluderende børnefællesskaber, samt til at være medudviklende på pædagogiske indsatser for den enkelte. Indsatsen har altid et pædagogisk sigte og tager derfor afsæt i den pædagogiske kontekst i daginstitution og skole, altid med inddragelse af børn og forældres perspektiver som en grundlæggende tilgang.

Målet med at inddrage Inklusion-PPR, er at sikre at alle børn i Rebild kommune udvikling, trivsel og læring. Der er i teamet ansat forskellige faggrupper, der alle, inden for deres felt, har en særlig viden om børn, deres individuelle vanskeligheder samt deres udviklingsmuligheder. Teamet består af psykologer, specialpædagogiske konsulenter, talepædagoger, fysioterapeuter og ergoterapeuter. Alle disse faggrupper samarbejder tværfagligt for at yde en faglig stærk og målrettet vejledning til gavn for kommunens børn og unge.